9. kapitel

9. kapitel

Honning:

Honning har op gennem tiderne været værdsat som et terapeutisk middel, hvor det nu mere bliver betragtet som et levnedsmiddel.
I gennemsnit bruger hver dansker ca. 1 kg. honning, men 50 kg. sukker om året.
Danmark producerer ca. 3000 tons honning i gode år, men der importeres ca. 2000 tons.
Honningproduktionen i Danmark var faldende i år 1987.
Dansk honning er uden tilsætningsstoffer.
Buckfastbier gav i 1980erne honning fra 80 og op til 120 kg.

I år 1987 lå verdensproduktionen af honning på 1 million tons. Halvdelen fra USA, Sovjetunionen og Kina.

Honning indeholder ca. 0,2 % mineraler, 1 % vitaminer og aminosyre, 0,3 % protein, 17 % vand og resten er sukkerstoffer.
Honning indeholder 3340 kalorier pr. kg.
En del honning søder lige så meget som en del sukker, men honningen feder mindre, da den kun indeholder 80 % kalorier end i forhold til sukker.
Honning har en ph-værdi på 3,5 - altså let sur.
Honning opbevares bedst ved 5-10°.
Honning skal holde sig i op til 2 år, dog ikke lynghonning, der kun kan holde sig i 1 år.
Hvis der er for meget vand i honningen, vil den gære.
Bien ventilerer luften med sine vinger, til der sker en fordampning i honningen, og først derefter lukker/forsegler de honningcellen med voks.
Honningceller har fladt låg i tavlen.
Honningen er moden til at tages fra stadet, når 2/3 er forseglet på tavlen.
Et stade kan give op til 160 kg honning om året, men mest almindeligt er dog 40-80 kg.
Et stade med ca. 50.000 bier kan samle ca. 3 kg. honning om dagen, især under et stort træk, hvor der er meget nektar eller pollen at hente.
Hvis der er under 20 kg honning i høst om året, bør dronningen skiftes ud.
Sidste honning tages fra stadet omkring 20.-25. juli medmindre, man går efter lynghonning.
1 tavle kan indeholde 2,5 kg. honning eller lidt mere, uden at tavlen ”falder” sammen.

Honningproduktionen er meget lille i en ny bifamilie, da der skal bruges meget til genopbygning.

Bierne i et stade spiser ca. ½ kg. foder i døgnet.
Honningforbruget i et stade er samlet 50-80 kg. om året, alene om vinteren skal der bruges 15-20 kg. honning.
En bifamilie forbruger 8 kg. honning som flyvebrændstof, for at der kan produceres 1 kg. honning til biavleren.

Efter slyngningen, skal honningen røres.
Når man rører i den nye honning, er det for at hindre krystalliseringen i store stykker, så honningen bliver stiv.
I starten er honning tynd og klar, efterhånden mere grødet/stiv/tyk og uklar.
Der røres i den nyslyngede honning 2-3 gange 5 min. i 6 – 10 dage, hvis man bruger en rørepind, men hvis man bruger maskine så kun 1 gang om dagen i 2-3 min. i 6-10 dage.

En god honning skal ikke være klar, da den skal indeholde pollenkorn, vokspartikler osv.
Honning der skal bruges som medicin, må ikke have været filtreret, opvarmet eller varmebehandlet.

Før i tiden blev honning ikke opvarmet og den blev sat til at drive af igennem et groft klæde. Honningen bevarede derved sit indhold af pollen i modsætning til i dag og man spiste honningen rå og med tavle.
Rå honning er ubehandlet tavlehonning.
Den i dag centrifugeslynget honning er en hel anden type honning end den man tidligere kendte til.
I udlandet kan man købe ”tavlehonning” både i glas og indpakket i klæde. Man kan også købe ”vokslåg”, som kan være med meget honning og pollen i.
Importeret granuleret honning opvarmes til flydende.

Opvarmningen bliver brugt som en form for pasteurisering. Dette sker ofte med honning fra udlandet og fra honningfabrikkerne.
Opvarmningen er for at smelte honningen så den kan sies, blandes og røres på honningfabrikkerne. De fleste småbiavlere opvarmer ikke honningen.

Nektar og honningdug/bladdug bruges som næring til bierne selv og til ynglen, resten bliver omdannet til honning.

Honningdug er ikke honning. Honningdug er insektekskrementer fra planteædende bladlus eller skjoldlus (der spiser løvtræers sved).
Honningdug bliver opsamlet af bier.
Honningdug er et meget klæbrigt stof (sukkerstof), der derved let opsamler og indeholder miljøgifte.

Den modne honning er ikke giftig.
Honning kan være giftig, især hvis den tages før tavlen er forseglet. Det er især pollen fra Den gule jasmin og nogle rhododendron, man skal passe på. Nektar kan også give giftigt honning.
Giftig honning er uhyre sjælden og forekommer ikke i Danmark.

Honning præges af de forskellige sukkerarter i nektaren. Der er f.eks. frugt-, drue-, rør- og maltsukker samt andre.

Rapshonning er med mere drue- end frugtsukker.
Hvidkløverhonning har mere frugt- end druesukker.
Acaciehonning har så meget frugtsukker, at den holder sig flydende og klar i årevis. Den indføres fra udlandet.
Lynghonning har mere frugtsukker end druesukker og kan næsten ikke krystalliseres.
Skovhonning bliver til cementhonning på grund af stoffet melezitose som stivner nektaren.
Ren klokkelynghonning kan holde sig flydende i flere år.

Farvestofferne i honningen kommer fra blomsterne.

Amerikansk honning – er alt for fint siet og filtreret, altså uden pollen.
Australsk honning - god streng hygiejnisk standard,
Kinesisk honning - f.eks. boghvede-, linde- og akaciehonning, højt jernindhold pga. indpakning.
Mexicansk honning – dårlig kvalitet.
Russisk honning – fremragende kvalitet.
Ungarsk honning – akaciehonning, meget ren, fortræffelig kvalitet, flydende.
Akaciehonning – lysegul – mild smag.
Bunksiahonningen Australien - meget sød.
Boghvedehonning Kina, USA – sort – stærk smag – højt jernindhold.
Blue gum Australsk honning – mørk – dejlig smag og aroma.
Citrus/Orangeblomst honning – lys – mild karakteristisk smag.
Eukalyptushonning Australien – lys ravgylden – stærk smag - medicinsk egenskab for bryst og luftvejslidelser.
Gyldenris USA – stærk gul – tyk – stærk smag.
Lucernehonning USA – lyst ravgylden – mild smag – behagelig aroma.
Lædertræ Tasmanien – lyst ravgylden – dejlig smag.
Rosmarin Spanien – fin smag.
Salvie USA – helt hvid – fin aroma.
Timian Grækenland – ”Gudernes spise” er kendt siden oldtiden – rødlig – stærk karakteristisk smag.
Yellov box Australien – lysegul – mild smag.
Rapshonning – lys til næsten hvid – svag smag – ret sød – granulerer hurtigt.
Lynghonning – portvinsfarve – velsmagende – bittersød, sælges ofte i vokstavler pga. fastheden.
Gederamshonning – dejlig aroma og smag – lys med et let grønligt skær – flydende.
Kløverhonning – lysegul – dejlig aroma – granulere hurtigt og danner små hårde krystaller.
Lindehonning – grøngul – klar – verdens bedste og mest efterspurgte.
Hindbærhonning – især fra Skotland – fin smag og aroma – meget lys til hvid – granulere hurtigt.
Brombærhonning – mørk ravgylden farve – granulere hurtigt.
Rapshonning – hvid
Kløverhonning - næsten hvid
Lindeblomsthonning – grønt
Mælkebøtte- og akaciehonning – gylden
Kastanie- og boghveden - mørkebrunt.