10. - 11. - 12. kapitel

10. kapitel

Pollen og nektar:

Pollen er blomsternes sædceller.
Pollen bliver sjældent hentet længere væk end 500 m.
Der samles ca. 200-300 gr. pollen i et stade om dagen.
Bien samler pollen fra 10-15 blomster pr. minut.
Et bisamfund i et stade bruger 20-40 kg. pollen om året, men kan dog komme op på 50 kg.
Pollen i en celle har ingen låg, men bliver blandet med lidt honning og trampet på plads.
Pollenkorn består af et ikke nedbrydeligt stof – sporopollenin. Dette stof gør det muligt for pollen at overleve i vores tarmsystem og derfra siver det ud i blodet for at styrke vores immunsystem.

Nektar er et stof, der udskilles fra nogle kirtler for foden af en blomsts støvdrager.
Nektar bliver normalt hentet af bierne indenfor en diameter på 2 km.
Der går ca. 24 flyvninger til for at samle 1 gr. nektar, og 25.000 flyvninger for at samle 1 kg.
Biens honningmave kan rumme 40-50 mm³.
Der skal 40.000 honningmaver til 1 kg. nektar.
En god trækdag kan give 5-10 kg. nektar, hvilket svare til det halve i honning.
Bien samler nektar fra 6-8 blomster pr. minut.
Bien besøger 80 - 100 blomster før honningmaven er fuld med nektar.
Hver bi tager ca. 7 ture om dagen.
1 kg. nektar giver ca. ½ kg. honning.
Omregnet flyver én bi ca. 6 gange rundt om jorden bare for at samle 1 kg. honning.

Husbierne tilsætter nektaren (via munden) nogle enzymer, der nedbryder sakkarosen til glukose og fruktose, så der sker en fordampningsproces.
Nektar indeholder ofte over 60 % vand, der fjernes via inddampning i cellerne.

Nektaren gylpes op og afleveres til en anden bi og dette sker flere gange, bl.a. ved transport/flytning indtil nektaren endelig kommer i en celle og skal hvile indtil vandindholdet er faldet til 16-20 % og derefter forsegles nektarcellerne. Til slut sprøjter bien en lille smule af sin gift ned i cellen gennem forseglingen. Dette beskytter honningen mod nedbrydning.

Nektar indeholder antibakterielle stoffer i meget lave koncentrationer, som så også vil være i honningen.
Da honning jo er en koncentreret form af nektar, må disse antibakterielle stoffer så være tilstede i større koncentrationer.

Blomsternektar består af frugtsukker, druesukker og rørsukker.

Raps er vigtig i Danmark, da raps har 29-60 % sukker i nektaren og der dannes hurtigt mere nektar.

Hedelyng - bierne besøger ca. 1200 blomster (ca. 2 timer) for at fylde maven med nektar, som er med 40-55 % sukker og det tager ca. 5 ture pr. dag.

En bi kan have ca. 11 mg. pollen eller 50 mg. nektar med hjem fra én tur.
Det tager længere tid for bierne at samle nektar end pollen.
En bi flyver kun til den samme art blomst så længe, der er nok nektar eller pollen nok at hente.
En bi besøger ca. 7000 blomster på en dag.

Hvidkløver har 42-65 % sukker og bierne skal besøge 500 blomster for at fylde maven med nektar derfra og det samme for pollen.
Når der ikke er mere nektar at finde i blomsterne, prøver bierne at stjæle fra svage bifamilier. Dette sker også om foråret inden blomsterne går i blomst.

En bi med fyldt mave af nektar lander yderst på brættet og vralter mod indgangen.

**************************************

11. kapitel

Propolis:

Propolis er det klæbrige harpikslignende lag på træers knopper eller fra nåletræer.
Harpiksen blandes med sekret fra biernes kindbakkekirtler og gennemtykkes.
Bier blander harpiks med 30 % voks og 5 % pollen til propolis.
Propolis bruges af bierne til at tætne stadet/bikuben.
Propolis samles ofte sidst på sommeren.
Propolis er et kraftigt antibiotisk middel især brugt i Sovjetunionen.

*************************************

12. kapitel

Voks:

Bien sveder voks ud fra underkroppen mellem hudfolderne fra kirtler.
Vokskirtlerne udvikles efter ca. 12 dage og er et olieagtig sekret, der danner voks.
Fra biens 10. dag producerer den en væske, der bruges til behandling af voks, propolis og pollen.
Når voksen er svedt ud, tygger bien det, til det er klar til brug.
Voks der kommer lige fra bierne er hvidt, men bliver gulligt på grund af farvestof fra pollen.
Ren voks der æltes mellem fingrene bliver ikke klæbrigt.
Voks indeholder flere end 274 forskellige bestanddele.
Voks er et fedtstof og er lettere end vand.

Hver bi udskiller 8 voksskæl af gangen, så der skal 150.000 bier til at svede 1 kg. voks.
Hver bifamilie kan producere ½ - 1 kg voks pr. år.
Til 1 kg. voks, skal der bruges 1.2 mil. voksskæl.
Der bruges mellem 4 - 8 kg. honning for at producerer 1 kg. voks.
Der bruges 21 gram voks til at forsegle 1 kg. honning.

Under særlige omstændigheder kan alle bier svede voks, f.eks. hvis der skal laves et nyt bo efter sværmning, og sværmen har fundet bo i et træ.

Voks smelter ved 63 grader.
Voks bruges mest til kosmetik og alterlys.
Voks bruges også til: Sminke, creme, uønskede hårvækst, læbestift, lægemidler som salver og overtræk til piller, vokslys, skivoks, podevoks, overtræk til granater og jagerfly, bronzestøbning, batikvoksmodeller, skocreme, bonevoks.

I årene før 2. verdenskrig, blev der importeret over 100.000 kg. voks.
Der er fundet bivoks i vikingegrave, så det har en god holdbarhed.