tirsdag, februar 10, 2009

4. kapitel

4. kapitel

Livet for en drone:

I et bisamfund er der ca. 200 - 400 droner. Deres eneste opgave er at parre en dronning.
En drone kommer fra et ubefrugtet æg og har derfor ingen far, så dronningen er både far og mor.
Dronens arv kommer fra dens mormor.
En drone vejer ca. 0,2 gr. og er ca. 15-16 mm. lang.
Droneceller anlægges sidst i april og først i maj.
Han lever ca. 3-7 uger og der er droner fra maj til august.
Droner er 12-16 dage gammel, før den er kønsmoden. Det vil sige, fra at være et æg til befrugtningsdygtig drone går der 40 dage.
For at en dronens sæd kan modnes, skal der være rigeligt af nektar/honning at få.
Dronen spiser kun honning.
Når han er 8 dage gammel, tager han sin første flyvetur og samtidig tømmer han sin tarm.
Han kan i de fleste tilfælde også gå ind i andre bistader uden at blive smidt ud eller slået ihjel.
Droner spiser ca. 1 mg. honning pr. time før de begynder at flyve, derefter ca. 3 mg. pr. time. Under selve flyvningen - forbruger en drone ca. 28 mg honning pr. time.
En flyvedrone forbruger ligeså meget som 5 bier kan samle på én dag.

Hvis der ingen droner er, bliver arbejdsbierne arrige og honninghøsten går ned. Udover at parre dronninger, har dronerne også en eller anden indflydelse på arbejdsbierne.

Dronen har ingen brod, og kan derfor ikke stikke, den kan heller ikke selv samle føde. Den tigger sig til mad fra arbejdsbier og får det gerne. Droner har ingen ”kurv/lomme/indhak” til at samle pollen, ingen lang snabel og ingen strigle til at børste pollen af sig.
Øjnene på en drone er meget større end på en arbejdsbi. Dette for at kunne se og finde de dronninger, der skal parres.

Når dronen flyver, larmer/brummer den meget.
Hver dag (i den varmeste tid) flyver dronerne mellem kl. 12-16 til en samlingsplads. Turen tager mindre end en time og ligger ca. 6-7 km. væk.
Samlingspladsen bruges ofte også året efter, selv om ingen droner overlever vinteren.
Samlingspladsen er 6-50 meter over jorden og ca. 100-200 m. bred.
Om efteråret bliver dronerne smidt ud af stadet, også kaldet ”Droneslaget”. Dronerne får ikke lov til at komme ind i stadet og bliver ikke fodret. De dør af sult.
Om vinteren er der ingen grund til at ofre føde på droner, da der jo ingen dronninger er på den tid, der skal parres.

Hver drone afgiver 10-11 mil. sædceller og en sædcelle er 0,25 mm. lang og 0,002 mm. bred.

Når dronning ankommer til samlingspladsen, udsender hun en duft, som dronerne følger og parrer sig med hende. 7-17 droner kan parre sig med hende, men det sker ofte over 2-3 dage.
Den sidste drone dør efter parringen, da dens penis knækker af efter sædudtømning i dronningen. Den knækkede penis, også kaldet ”parringstegnet”, er i dronningens kønsorgan for at forhindre, sæden i at løbe ud.
De mange droner omkring dronningen på samlingspladsen gør, at fuglene ikke har så let ved at få fat i hende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.