tirsdag, februar 10, 2009

16. - 17. - 18. kapitel

16. kapitel

Gelé Royale:

Kaldes også dronningemælk/modermælk - består af 1 del hvid væske fra kindbakkekirtlerne og 1 del saft fra fodersaftkirtlerne, der kommer/gives fra/af ammebierne.


**********************************

17. kapitel

Biernes kommunikation:

Runddans/ringdans fortæller de andre bier, at nektaren/pollen er lige udenfor, mindre end 50-100 meter fra stadet og samtidig afgiver bien en duft af blomsten.

Svansedans/vrikkedans i 8-tal, bien svanser i kompasretning og altid i midten af 8-tallet- afgiver lugt og smagsprøver af nektar.
Antal af 8-taldans pr. minut angiver afstanden.
Når bien ”danser” 38 gange, er det lig med 100 meter.
Når bien ”danser” 24 gange, er det lig med 500 meter.
Når bien ”danser” 8 gange, er det lig med 5 km.
Jo kraftigere bevægelser jo bedre kvalitet

Under biens svansning afgiver den en høj lyd via luften gennem vingerne på op til 95 decibel.
Biernes højeste lyd kan dog kun høres i en billængdes afstand.
Danske arbejdspladser tolererer kun 85 decibel.

Bierne ”danser/svansning” på specielle områder, der ikke kun er belagt med voks, men også med forskellige typer harpisk. Det sætter tavlen i svingninger, som gør, at alle bierne får hurtig besked om dansen.

*******************************

18. kapitel

Vinterforhold:

Vinterforberedelse i stadet sker bl.a. ved, at dronerne jages ud - droneslaget.
Efter droneslaget begynder bierne at forberede sig til vinteren ved at hente klæbevoks/harpiks til tætning af revner og sprækker omkring yngellejet.
Bier flyver ud så længe der er noget at hente, men der skal være mindst 9 grader.

Der gives 15-20 kg. sukkervand (til vinteren) pr. stade, som består af 3 dele perlesukker og 2 dele vand.
En måned efter bierne har fået sukkervandet, burde det være taget fra foderspanden og fyldt ind i tavlerne.

Sukkerdej bruges som nødfodring og består af 3 dele sukker og 1 del flydende honning og dette æltes.

Om foråret får bierne opvarmet sukkervand (35 °) fordelt med 1 del perlesukker og 1½-2 dele vand.

Så længe bierne kan, er de overalt i stadet, men når det bliver koldere, samles de i en klynge. Klyngen sidder over cellerne med honning, som de æder af.
Klyngen er hele tiden i bevægelse. De yderste i klyngen bevæger sig indad, og de inderste bevæger sig udad, dette for at beskytte dronningen og sig selv mod kulde.
I klyngen har dronningen 30-35 grader og de yderst bier kun 10-12 grader.
Når det er rigtig koldt, bliver bierne det samme sted dvs. mellem 2 tavler og flytter sig ikke en tomme. De flytter sig heller ikke efter foder, selv om der er rigelig i tavlen lige ved siden af, så de dør.
Bier kan dog overvintre helt ned til 45 minusgrader.
Om vinteren nedsætter bierne deres stofskifte.
Bierne kan godt finde på at tage en flyvetur om vinteren.

Bier holder på afføringen hele vinteren.
Hvis bien forstyrres om vinteren, kan det medføre at bien tømmer sin tarm i stadet også kaldet bugløb, som er det samme som diarré.
I afføringen kan der være sygdomskim, dette kan smitte alle bierne. Dette kan medføre døden for en uheldig bifamilie.
Flyvehullet må ikke være over 1 cm. høj, ellers kan mus komme ind og ødelægge meget i stadet.
Man skal rydde sne væk fra jorden ved boet og ved trinbrættet.
Flyver bierne lavt hen over sne eller koldt vand, bliver de kuldelammede og styrter.
Hvis bien lander på sneen, bliver den lammet af kulden og dør.

Overvintrende bier kan blive op til 9 mdr. gammel om nødvendigt, det afhænger af, hvor hård vinteren har været.
Det er kun bier, der ikke har været ude at flyve, eller som kun har fløjet lidt, som overlever vinteren.

Ægproduktionen går i stå i løbet af september, så der er nye unge bier vinteren over.
8 % af bierne dør om vinteren.
Om vinteren er der ca. 20.000 bier tilbage i stadet.

Unge bier kan i en vis periode, oplagre næring i en kirtel i bagkroppen. Denne næringen er til yngelfoder tidligt næste forår, inden der findes nektar og pollen i naturen.

Renselsesudflugt sker den 1. dag med varme på over 10-12 grader, hvor bierne tømmer deres tarm – dette kan ske over flere dage.
Man ser 1. gang til bierne i marts-april måned. og 2. gang når frugttræerne begynder at blomstre.

De overvintrede bier dør hurtigt om foråret, når de begynder at samle ind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.