5. - 6. - 7 - 8. kapitel

5. kapitel

Vagtbier:

Behovet for vagtbier er ikke stort, så ofte springer mange bier dette stadie over i udviklingen.
Vagtbier er at sammenligne med de hvide blodlegemer i vores blod/krop. Vagtbierne beskytter stadet mod fjender.

**********************************

6. kapitel

Synet:

Bier har facetøjne.
Hvert øje består af 4500-5500 enkelte øjne som er ubevægelige.
Hvert øje er med en linse yderst og samtidig er der et hår mellem alle øjnene. Disse hår bruges til at føle sig frem med, der er jo mørkt i stadet.
Hvert lille øje ser kun en lille del, så hjernen samler informationerne til et samlet billede.
Pandeøjnene - 3 stk. registrerer kun lys og de har evt. betydning for hormonbalancen.
Der er 4 hovedfarver som bierne ser: gul, blågrøn, blå og ultraviolet.
Bier ser ikke farven rød, men gerne ultraviolette stråler.
Bierne bruger både deres syn og lugtesans.

********************************************

7. kapitel

Biernes anatomi og fysiologi:

Bien lever ca. 4-6 uger altså kun 28-42 dage.
Bien har 4 vinger, 3 par ben, øjne, snabel, følehorn, kæber og en brod.
Brodden på en bi er ca. 2 mm. og består af 2 stiksave og en stilet.
Der er 0.30 mg. gift (en sur klar væske) i biens giftblære, og giften dannes kun indtil bien er 18-21 dage (vagtbier).
Dronningen og arbejdsbierne har hjerteformet hoved.
Dronernes hoved er rundagtigt.
Hjertet er et langt rør langs rygsiden af bagkroppen.
Man kan se åndedrættet på biens bagkrop - det ligesom pumper.
Biers blod er lys ravfarvet og er uden røde blodlegemer, blodet består mest af vand.
Bierne har deres lugtesans i følehornene.
Bierne kan lugte ca. 50 forskellige lugtvarianter.
Biens honningmave er på størrelse med et knappenålshoved.
En tom honningmave er 1 mm i diameter og en fuld mave er på 5 mm.
En fyldt honningmave kan rumme 50 mg.
Bierne producerer et alarmstof, når de er 18 dage gamle.
Laveste temperatur bierne kan tåle er 8 grader.
Bier kan mærke temperaturforandring - selv på kun 0,5 grader og reagerer derved.
Jo varmere det er, jo mere ilt har bien brug for.
Brodden er en del af biens indvolde og når den mister den, dør den.
Brodden bliver siddende i pattedyr inklusiv i et menneske pga. hudens elasticitet.
Bier kan ikke læge deres sår, så deres sår vedbliver med at være åbne.
Bierne kan kun smage sødt, hvis det søde er på over 8 %.
Bier kan ikke smage bittert.
Bien spreder duft via sin duftkirtel, som sidder mellem sidste og næstsidste led på bagkroppen.
Kindbarkens kirtler producerer ”Gelé royale” (også kaldet modermælk/fodersaft), når bien er ammebi.

Om vinteren kan biens endetarm blive fyldt så meget, at indholdet udgør op til 45 % af biens vægt.
En bi er 2 minutter om at flyve 1 km. Den bruger bl.a. solen til at finde vej.
Bien kan flyve op til 3 km. i et stræk.
På korte strækninger kan bien komme op på en fart af 30 km. i timen.
Bier kan flyve ca. 20-30 min. ad gangen uden påfyldning
100 bier skal bruge 1 gram sukker for at flyve i 1 time.
Biernes gift er god mod gigt – knogleskader og muskelproblemer.
Bien har kirtler, der producerer spyt, der kan opløse sukkerkrystaller og krystalliseret honning og bruges bl.a. til at rense celler med.

*********************************

8. kapitel

Avl:

Der findes steder, hvor man avler på dronninger, men der findes også steder, hvor man avler på droner, disse droner bruges til inseminering af dronningerne.
Kun ca. 80 % af parringerne lykkedes på en parringsstation.
Ved insemination lykkedes ca. 100 %
Ved avl vil man fremavle en ringe sværmelyst, fredelighed, tavlefasthed, stor honningudbytte, hygiejnisk adfærd og stor modstandsdygtighed mod sygdomme.
En parringsstation findes f.eks. på en ø, hvor der kun er en art bier. Her er man så sikker på, at en art bier, ikke bliver blandet med en anden art.